Lise Jonas

Keramiker og maler Lise Jonas (født 1938)

Lise Jonas
Lise Jonas

Om Lise Jonas

Da Lise Jonas i slutningen af 1970'erne etablerede sig med værksted og udstillingslokale i hjemmet på Brandsbjerg 52 i Kalundborg, var hun allerede godt i gang med en keramisk karriere, der eksempelvis indebar en permanent salgsstand i Illums Bolighus. Senere blev det også til eget galleri i Skibbrogade 51 i Kalundborg.

Lise Jonas arbejdede i et meget naturinspireret og organisk formsprog med fortrinsvis jordfarvede glasurer. Hendes unikke arbejder vandt stor popularitet på Kalundborgegnen op gennem 1980'erne, og især hendes foldeskåle og kuglevaser inspirerede mange til selv at dyrke keramikken. Hun har udstillet sine værker i store dele af verden.

Blandt et stort antal udsmykningsopgaver skal især nævnes relieffet Jonas i hvalen til Nyvangskirken i Kalundborg fra 1979. I samme kirke findes også 4 gulvvaser fremstillet af Lise Jonas.

I slutningen af 1990’erne forlod Lise Jonas keramikken, og i dag koncentrerer hun sig om maleriet.

Kilde - Palle Bruun Olsen: Kunst og kunstnere på Kalundborgegnen, 2018


Keramik af Lise Jonas

Har du gode billeder af keramik af Lise Jonas så vil vi meget gerne vise dem her på siden, så skriv her

Andre signaturer

Helene Fridan Pedersen   Abbednæs Potteri   Alma Andersen (Alma Keramik)   Almus Keramik   Aluminia   Andegaarden Keramik   Anders Arhøj   Anker Keramik   Anne-Grethe og Jørgen Moeslund (AJMO Keramik)   Aristo Keramik