Axel Salto
Axel Johannes Salto (1889-1961) var en fremtrædende dansk kunstner med international anerkendelse inden for keramik.
Om Axel Salto
Axel Johannes Salto (1889-1961) var en fremtrædende dansk kunstner med international anerkendelse inden for keramik. Han blev født den 17. november 1889 i København og døde den 21. marts 1961 på Frederiksberg. Salto var en alsidig kunstner, der arbejdede inden for flere kunstformer, herunder maleri, grafisk design, bogillustrationer, smykker og tekstiler.
I løbet af 1920'erne ændrede Salto sit kunstneriske fokus fra maleri til keramik, og han skabte omkring 3000 stentøjsværker i perioden fra 1923 til 1950. En betydelig del af hans keramiske arbejder blev skabt i samarbejde med Carl Halier i dennes keramiske værksted på Frederiksberg. Hans tidlige keramiske værker inkluderede det polykrome porcelæn, som han skabte i samarbejde med Bing & Grøndahl i årene 1923-1925. Dette porcelæn blev præsenteret i den danske pavillon på verdensudstillingen i 1925. Senere arbejdede Salto med stentøj i samarbejde med Carl Halier (1929-1930) og Saxbo keramik (1931-1932). Fra midten af 1930'erne og fremefter koncentrerede han sig hovedsageligt om sit samarbejde med Den Kgl. Porcelænsfabrik i København.
Salto eksperimenterede konstant med sine keramiske værker og udviklede unikke glasurer og organiske former. Han er især kendt for tre keramiske stilarter, der er karakteriseret ved deres ornamentale enkelhed enten med den riflede stil, der bygger på gentagne simple mønstre, den knoppede stil, der blev inspireret af naturlige elementer som kastanjer og eukalyptusfrugter. Eller den spirende stil, der afspejler det naturlige vækstprincip i planter. Salto brugte en bred vifte af glasurer, herunder kinesiske og klassiske glasurer som solfatara og sung, for at skabe sine karakteristiske værker.
Axel Salto efterlod sig en imponerende arv inden for dansk keramikkunst og blev anerkendt som en af de mest betydningsfulde kunstnere på området i det 20. århundrede.
Keramik af Axel Salto
Har du gode billeder af keramik af Axel Salto så vil vi meget gerne vise dem her på siden, så skriv
her
Øvrige signatur eksempler
Andre signaturer
Ditte Mira Abbednæs Potteri Alma Andersen (Alma Keramik) Almus Keramik Aluminia Andegaarden Keramik Anker Keramik Anne-Grethe og Jørgen Moeslund (AJMO Keramik) Aristo Keramik Asbo Stentøj